Første spadestik i Odense

AVN Hydraulik og BB Hydraulik Service udvider faciliteterne i Odense. Første spadestik er nu taget til det 750 kvadratmeter store byggeri, der skal stå færdigt i løbet af efteråret.

Onsdag var en festdag i Odense-afdelingen i AVN Hydraulik og datterselskabet BB Hydraulik Service. For at imødekomme den fortsat stigende efterspørgsel er det besluttet at bygge til, og formand Peter Krabbe, tog det første spadestik, hvorefter entreprenøren Atcon påbegyndte arbejdet i strålende solskin.

Bestyrelsesformanden Peter Krabbe er i dag 75 år, men "Still going strong", selv om depechen er givet videre til sønnerne, hvor Ole Krabbe har sat sig i direktørstolen. Sammen glæder de sig over overtagelsen af BB Hydraulik Service-aktiviteterne og den modtagelse gruppen samtidig har fået på Fyn, hvilket har gjort det nødvendigt med tilbygningen, hvor Atcon er valgt som totalentreprenør i lighed med de mange andre gange gennem de senere år, hvor firmaet har bygget for AVN Gruppen.

Byggeriet ved de eksisterende rammer i Odense vil udvide det samlede areal til cirka 1.400 kvadratmeter under tag, og omfatter en stor søjlefri hal med 6 meter til loftet, hvor der installeres en stor traverskran. Ud over mere plads til ombygning og renovering, skabes der også rammer til egentlig produktion af hydrauliksystemer og -cylindre samt bedre faciliteter til test og maskinværksted.

I følge entreprenøren står byggeriet klart den 1. september.

Bestyrelsesformand i AVN Gruppen Peter Krabbe tog det første spadestik. Bagved ses fra venstre montører fra BB Hydraulik Service, koncerndirektør Ole Krabbe, AVN Gruppen, afdelingsleder Ove Bruun, BB Hydraulik Service samt direktør Michael Lindberg, AVN Hydraulik.

Kontakt gerne AVN Gruppen for yderligere information.

Seneste Projekter

Fredensgade, Herning - 6 lejligheder

Jacobshavn 5-21, Næstved